Græskarsuppe

græskar
Græskar er et af efterårets dejligste grøntsager og kan bruges til fx suppe, i gryderetter eller bagt i ovn

Som jeg også har skrevet før, så elsker jeg suppe og især grøntsagssuppe 🙂 I aften er det jo Halloween, så derfor er det oplagt med en opskrift på græskarsuppe.

Ud over at grøntsagssuppe er sundt, så er det nemt og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan putte i.

Jeg er ikke så god til meget specifikke opskrifter – jeg kan godt lide, at være lidt kreativ og tilsætte ”på slum” i stedet for at stå og veje af – Så sådan er min opskrift også.

Marias græskarsuppe – med mæthedsgaranti!

SDC11506
Dejlig efterårssuppe – fyldet gør suppen ekstra lækker og spændende. Linser og kikærter gør denne suppe super mættende…

(Stavblender skal bruges til opskriften)

1 stort løg
1 eller flere øko hokkaidogræsker (jeg vælger øko for så skræller jeg det ikke, men bruger hele græskaret (uden kerner) på den måde får du også flere vitaminer).
1 dl røde/split linser – eller flere, de er super sunde og fyldt med protein, så spar ikke på dem…
Hvidløg – antal fed efter smag.
Salt og peber
Vand
Lidt smør eller olivenolie til stegning
1 – 2 dl. Sødmælk (kan udelades)
Evt. krydderier efter smag, fx karry – jeg synes dog ikke det er nødvendigt.

Hak løg og græskar groft. Svits løg + hvidløg og tilsæt krydderier hvis du har lyst. Kom vand i, så det lige dækker – kog op og tilsæt linser. Lad det simre til græskaret er mørt, ca. 25 – 30 min. Smag til med salt og peber. Blend suppen og tilsæt mælken, til den har en cremet konsistens.

Pynt / fyld

Her kan det blive rigtig interessant og kreativt.

  • Kikærter – enten udblødte + kogte eller fra dåse. Super sunde og mættende! – Godt alternativ til pasta eller brød.
  • Hytteost – et par teskefulde giver en dejlig cremet konsistens + er ekstra protein.
  • Cremefraiche – evt. rørt op med krydderurter
  • Lidt sesamolie – eller anden olier med smag
  • Friske krydderurter
  • Græskarkerner eller andre kerner – vælg helst de usaltede
  • Parmaskinke eller kalkunbacon – eller hvis du har en ”kødrest” fra dagen før, jeg brugte lidt hamburgerryg

Velbekomme

Kh. Maria 🙂

bloglovin