Hvad skal vi spise til aftensmad?

– Et spørgsmål som trænger sig på hver dag og som nogle gange er sværere at svare på end andre, du kender det nok…

Der findes jo et utal af retter og det er måske derfor, det er så svært at finde ud af, hvad man har lyst til at spise.

Jeg bliver ofte spurgt, hvilke kogebøger, der er gode eller hvor jeg finder inspiration henne. Svaret på det er ”mange forskellige steder”. Jeg laver mange opskrifter selv, men jeg elsker også at finde inspiration rundt omkring på Internettet og i forskellige kogebøger.

Det største krav jeg har til aftensmads opskrifter, er at der skal være mange grøntsager i – helst grove og nogle der passer til årstiden så jeg ikke skal købe udenlandske grøntsager. Derudover må retten også gerne være forholdsvis nem og hurtig at lave.

grønkålssalatI går stod den på en lækker grønkålssalat – en opskrift, som jeg fandt på min gode venindes blog, du kan se opskriften her. Vi fik et stykke kød til og lidt groft brød.

Efteråret er højsæson for kål, som er en af mine yndlings grøntsager fordi det er fantastisk sundt og kan bruges til virkelig mange ting. Grønkål er et super godt og sundt alternativ til almindelig salat.

Velbekomme

Jeg vil løbende dele flere gode steder/kogebøger at finde inspiration i 🙂

Hvor finder du din inspiration?

Kh. Maria

bloglovin