Pandekager (low carb)

Det er efterhånden blevet en weekend-tradition, at jeg laver pandekager i den ene eller anden afskygning. Jeg elsker selv pandekager og i sær, hvis de kan nydes med rimelig samvittighed og ikke sende blodsukkeret på raketfart. De to herrer i husholdningen elsker også pandekager, men for dem, tæller smagen mere end sundhedsværdien 🙂 – disse pandekagerne blev dog godkendt på smagen…

20140518_153043

Jeg er prøver så vidt muligt at undgå sukker, hvedemel og andre hurtige kulhydrater. Derfor eksperimenterer jeg med “low carb” og LCHF-kostprincipperne. Disse lækre pandekager er Low carb / LCHF-inspireret (Low Carb High Fat). Jeg puttede 2 modne bananer i, og det er ikke helt Low carb / LCHF, men bananerne kan også udelades, jeg bruger dem for at søde pandekagerne på en naturlig måde. I selve pandekagerne er der egentlig ikke specielt meget fedt, så derfor kan topping/fyldet med fordel være fedtholdigt, hvis det skal være LCHF.

Hvis du ikke spiser LCHF, kan du udskifte kokosmel/fiber med almindeligt mel, i mere eller mindre grov udgave, og evt. lidt almindeligt kokosmel.

20140518_145229Pandekager – ca. 18 stk.

  • 125 g hytteost 4 %.
  • 4 æg
  • 2 spsk. HUSK
  • 2 tsk. Sukrin gold (kan udelades, især hvis der kommer bananer i)
  • 2 modne bananer (kan udelades men søder og giver tekstur)
  • ½ – 1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
  • ½ tsk. natron
  • 2 spsk. Kokosmel/kokosfiber (ikke det almindelige kokosmel)
  • Ca. 1 dl. Vand
  • Kokosolie eller smør til stegning.

Sådan gør du:
20140518_150409I en skål piskes æg og hytteost let med piskeris. Bland HUSK, Sukrin gold, vaniljepulver, natron og kokosmel/fiber i. Mos bananerne og bland derefter også dem i. Hvis massen er for tyk, så bland lidt vand i, prøv først med ½ dl. Fordi der er relativt mange fibre i, vil massen blive tykkere, hvis du lader den stå i et par minutter. Pga. hytteosten er der ”klumper” i massen, så jeg gav den lige en tur med håndblenderen.

20140518_151519Varm en pande op til god middel varme. Panden skal være rimelig varm, så massen sætter sig når den kommer på, men pandekagerne skal heller ikke blive sorte. Smelt ca. 1 tsk. kokosolie på panden og fordel 4 klatter (afhængig af størrelsen på din pande). Jeg plejer at bruge et 1-decilitersmål og det passer ca. med en lille ½ deciliter pr. pandekage. De er lidt sværere at vende end almindelige pandekager, så det er lettest, hvis de ikke er alt for store.
Pandekagerne skal bages et par minutter på hver side.

Topping
– Her er det kun fantasien, der grænser!

Jeg serverede pandekagerne med:
70% pålægscholokade (fra Toms)
Kokosmel (det helt almindelige)
Jordbær

– Hvis jeg havde haft fløde, kunne en lille klat flødeskum også være lækkert til.

Velbekomme 🙂

Kh. Maria

Ps. Hvis der skulle blive rester, smager de også godt kolde.