Yoga og juice

Søndagsforkælelse med Yoga og Juice i Bogense

20141030_151935Forkæl dig selv med yoga og frisk, koldpresset juice fra slowjuicer.

– Søndag d. 21. februar 2016
– Søndag d. 20.  marts 2016

 

Vi starter med fem kvarters yoga fra kl. 10:00 – 11:15. Derefter laver vi sammen juicen, så den er helt frisk og kan justeres i smag efter ønske (jeg har gjort det hele klar inden). Der er god mulighed for at sidde og nyde din juice og hyggesnakke, eller du tage din juice med dig*. Hvis det er vejr til det, er der også mulighed for at sidde udenfor.

Juicen
Vi laver juicen på en Kurvings slowjuicer, at det er en slowjuicer, betyder at den kværner frugterne og grøntsagerne, i modsætning til en almindelig juicemaskine, der centrifugerer og derved slynger saften ud, hvilket ilter juicen mere. En slowjuicer bevarer flere næringsstoffer og enzymer.

20160117_191816At drikke frisk juice, lavet af frisk frugt og grønt, giver kroppen et intenst skud sundhed og understøtter yogaens arbejde med at skabe balance i kroppen. I sær her i de kolde vintermåneder, kan kroppen hungre efter vitaminer.

Hvilke frugter og grøntsager, der bliver brugt til juicen, varierer efter, hvad der er tilgængeligt, da jeg bestræber mig på at det skal være økologisk og helt frisk frugt og grønt.


Prisen er 100 kr. pr. person (inkl yoga og juice), der er ca. ½ l juice pr.person – tilmelding er nødvendig og bindende i forhold til indkøb af frugt og grønt til juicen.

*Medbring selv en lille flaske til juicen, hvis du vil have den med hjem.

KUN 15 pladser, så skynd dig at tilmelde dig her, eller på SMS på 29653790

Hvis du kun ønsker at deltage i yoga, så kan du sagtens det, det koster 60 kr. pr. person (eller 1 klip på klippekort).