Strandyoga Bogense

Strandyoga på Bogense strand
Søndage kl. 10:00 – 11:30
d. 20. august er sidste gang i 2017

Sol, frisk luft og sand mellem tæerne

 

– Du kan altid tidspunkter for strandyoga og andre yogaklasser i ugeplanen

Hvor?

Strandyoga i Bogense foregår på stranden ved marinaen, der hvor X’et er på fotoet.
– Gå næsten ud for enden ad stien til venstre for marinaen; der hvor toilethuset ligger, gå til venstre og ned på stranden, der finder du os. Helt nøjagtigt, hvor strandyogaen foregår afhænger lidt af vindretning og de andre mennesker på stranden.

Niveauet er så alle kan deltage og du behøver ikke, at have prøvet yoga før for at være med. Vi opbygger varme i kroppen og afprøver forskellige yogastillinger, der styrker, strækker og smidiggør kroppen. Til sidst er der altid afspænding. Strandyoga koster 60 kr. pr. person pr. gang og du kan betale kontant eller via Mobilepay.

Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op.

20150816_111446

Medbring drikkedunk med vand, tøj efter vejret og evt. en bluse/et tæppe,
du kan have over dig til afspændingen til sidst.
Det er umuligt med en yogamåtte i sandet, i stedet kan
du bruge et stort tørklæde eller håndklæde.

– læs mine tips til strandyoga udstyr her

bogense_strand

Ved regn eller kuling, bliver vi desværre nødt til at aflyse strandyoga.
Hold dig opdateret på facebook, hvor vi giver besked i tilfælde af aflysning.